Hvordan det hele startede
Jeg - Lene, er vokset op med dyr: hunde, katte, hamster, kaniner, fugle og fisk.
Som voksen havde jeg schæfer og siameserkat, som jeg havde med, da Ole og jeg flyttede sammen.
Da schæferen "slap" op, overtog vi en beagle fra Oles forældre. En sød og charmerende lille hund, men totalt vilddøv. Desværre blev hun syg og måtte aflives, men vi havde en plan.
Der var på et tidspunkt en serie artikler i Fyns Stifttidende om forskellige hunde, og på et tidspunkt var der en artikel om en lille hund, der på billedet lignede en krympet giraf med overskæg, og beskrivelsen af den var uimodståelig – odderhoved, udholdende, charmerende m.v.
Den første Border Terrier
Det var tilfældigvis Hanne Sonne (Kennel Dalshøj) som havde en hvalp i avisen. Det var Dalshøj Hamish - vores første border, som smittede os med borderitis. Hamish kom med fly fra Bornholm, lugtede kraftigt af gris og spænede rundt og pruttede om kap med sønnen. Hamish på gulvet og sønnen i bleen. Heldigvis fik begge dele en ende!
Men Hamish var en avanceret lille hund. Fræk som bare den, dominerende, kærlig og sjov. Et af hans bedste tricks var, da han var ved at blive renlig, at han spænede rundt i køkkenet som om at nu gik det galt. Ole røg op fra stolen for at lukke Hamish ud, men lige så snart han var lettet fra stolen stod Hamish på stolen, godt i gang med Oles middagsmad. Ikke mange points i en popularitetskonkurrence. Men en god underholdningsværdi.
Vores næste border, blev også købt af Hanne Sonne – Dalshøj Nitouche. Både Hamish og Tulle, som hun blev kaldt, blev DKCH og blev starten på vores interesse for udstillinger. De var også skyld i at Ole tog jagttegn og er blevet en passioneret jæger, for når man har en jagthund, må man også gå på jagt – så det gjorde vi, og det nyder hundene stadig godt af. I en årrække var vi en del på rævejagt med hundene, og da jeg også var med i prøveudvalget blev det tid til at tage et jagttegn.
Opdræt
Vi blev bidt af udstilling og jagttræning, og da begge vores hunde blev DKCH besluttede vi at opdrætte border terriers. Inden vi gik i gang, skulle vi have et kennelnavn, og mange forslag var på bordet. Til sidst endte det med, at vores gode navn "gik i hundene", og Kennel Hjelme blev etableret.
Det var spændende at starte, og med god hjælp fra Hanne Sonne kom vi i godt gang. Første valg af avlspartner til Tulle blev Dandyhow Knight Errant, som boede i Holland hos Minka Crucq. Vi blev modtaget med åbne arme af hende og hendes mand Ted.
Romancen bragte 7 hvalpe, og vi beholdt tævehvalpen Hjelme Alexis – kaldet Alex.
Det blev spændende at prøve at lave gode hvalpe, prøve kombinationer og se hvad der kom ud af det. Når man starter på et projekt, har man nogle ambitioner, og det samme gælder som opdrætter af border terriers.
Vi vil gerne sende sunde og racetypiske hvalpe ud til deres nye ejere. Hvalpe, der opfylder de ønsker der er til en border: gode familiehunde, gode jagthunde og så må de også gerne se godt ud.
Vore herlige hunde
Vi importerede Tallarnas Tiff-Annie fra Mona Hedman i Sverige. Hun var en skøn tæve, der gav mange rigtig gode hvalpe, og selv om hun på gravprøve mere var en lurer, der bare ventede på at ræven skulle blotte sig, så hun kunne slå til, så har hun været med på mange jagter og her gjort et godt stykke arbejde.
Hendes søn Hjelme Ivanhoe, kaldet Scotty, levede op til alle de krav vi har til en god border. Han var efter Dalshøj Quincy, som er søn af Mansergh Pearl Diver, én af de hunde, jeg absolut har været mest begejstret for.
Senere importerede vi Orenberg Night Commander, kaldet Jason, fra Jayne Gillam i England, og han har bestemt også givet oplevelser. Han var både eksteriørmæssigt og jagtligt en god hund, som har videreført mange af sine gode egenskaber til sit afkom. Jason havde det bedste border temperament jeg endnu har mødt.
På en udstilling i Tyskland, hvor det bare var stegende hedt stod Jason på bordet og blev beundret af dommeren. Hun pillede og nussede på ham, så til sidst sukkede han og lagde hovedet på barmen af hende. Gæt hvem der blev BIR?
Den største oplevelse var nok at blive BIS på det tyske border terrier skue med Hjelme Name The Game. Muffe, som vi kaldte ham, kom senere til Sverige, og har givet mange gode hvalpe og nogle enkelte ”jagtidioter”.
Som nævnt var vi i Holland for at få Tulle parret hos Minka Crucq, og da nogen af hendes venner, Marc og Ans Schellekens, Kennel Mountain Dew nogle år senere skulle på ferie her i landet, spurgte de Minka om hun kendte nogen border-folk her, og de fik vores tlf.nr. Det var omkring 1993, og det blev starten på et venskab, der stadig holder.
De købte Hjelme Witchcraft af os, og da Jason skulle ”pensioneres”, flyttede han ned til dem i Holland, for de har altid været ”skudt i” ham. Han hyggede sig vældigt med deres hovawart og to border tæver og blev 14 år.
Da han var væk, savnede de en hanhund, og enden blev, at vi i fælleseje har Glebeheath Lewis N'Hjelme, som vi har fået i bytte for Hjelme Noggin, som ejes af Julie Guvercin, Kennel Glebeheath i UK.
