En hvalp fra os - Border Terrier, Chow Chow

En hvalp fra os er ikke bare en hvalp.

Når man bringer hvalpe til verden er den fornemmeste opgave at sikre, at de får et godt liv.  Vi gør meget for at sikre en god socialisering af vores hvalpe inden de flytter hjemmefra, og vi går op i at finde den rigtige familie til hver hvalp. En hvalp hos os betyder bl.a.

Socialiseret hvalp

Vi sørger for at hvalpene får en god start på livet. De fødes og vokser op inden i huset sammen med os. Hvalpene præges positivt og får en god socialisering. Inden de flytter hjemmefra har de bl.a.

  • mødt forskellige mennesker. Det kan være børn, voksne, personer med briller / skæg / flagrende tøj
  • mødt andre hunde og måske andre dyr
  • blevet præsenteret for ting i det almindelige hjem. Bl.a. TV, radio, støvsuger, hårtørrer, lyde fra madlavning og tømning af opvaskemaskine
  • været ude og køre bil
  • og helt sikkert meget andet :-) 

Vi regner også med, at de kommende hvalpekøbere kommer og besøger hvalpene, inden de skal flytte hjem til deres nye familier.

Stamtavle

Alle hvalpe hos os er opdrættet under DKK, er chipmærket og har en DKK stamtavle. Der udarbejdes en skriftlig DKK købsaftale, som underskrives af både os og dig.

Stamtavlen viser hvalpens "stamtræ" og giver dig nogenlunde dig en ide om, bl.a. hvordan din hvalp kommer til at se ud og hvilke egenskaber den får, når den bliver stor.

Som opdrætter i DKK har vi accepteret, at DKK - både anmeldt og uanmeldt, kan komme på kontrol besøg. Det sker for at sikre at både hvalpe og voksne hunde bor og vokser op under ordnede forhold. Med stambogsførte hvalpe hos DKK er du også sikker på, at du ikke medvirker til illegal import eller støtter hvalpefabrikker. Læs bl.a. mere om stambøger hos DKK.

Hvalpepakke

Inden hvalpene flytter hjemmefra har de fået ormekur, første vaccinationer, sundhedsbog og sundhedstjek hos dyrlægen.

Der er meget man skal huske, når man får en lille hvalp med hjem, så du vil også få udleveret en skriftlig vejledning, med gode råd om pasning og pleje af din nye hvalp.

Ud over alt det praktiske følger der også hvalpefoder til den første tid, godbidder, legetøj og andet godt med, når hvalpen flytter hjemmefra.

Support

Med en hvalp fra os følger der livslang support. Vi er aldrig mere end et kun et opkald eller en besked væk.

Det starter med at vi hjælper med at finde det rigtige hjem til hver hvalp. Det betyder, at det ikke er 'først til mølle' hos os. I samarbejde med hvalpekøberne finder vi den hvalp, der passer bedst til den nye familie, deres livstil og evt. ønsker om jagt, konkurrencer, udstilling. 

Når hvalpen er flyttet hjem til jer, kan der i starten være rigtig mange spørgsmål. Det ebber måske ud med tiden. Men som hvalpekøber hos os, er man altid velkommen til at kontakte os for råd og sparring. Vi er selvfølgelig også interesseret i at høre, hvordan det går med hvalpen i det nye hjem. Både i den første tid, men også gerne en opdatering over årene, så vi ved, at det går godt med den voksne hund.