Racestandarden for en Chow Chow
Hunde ser forskellige ud, ligesom mange også er forskellige i forhold til temperament, mentalitet og brugsegenskaber.
En racestandard beskriver hvordan den ideelle hund ser ud. Den beskriver også hvilket helhedsindtryk og temperament der ønskes. I racestandarden er der også defineret nogle fejl. Nogle trækker bare ned i bedømmelsen, andre er direkte diskvalificerende. Fejl kan f.eks. være forkert farve, forkert bid, aggresivitet, størrelse eller kropsbygning.
Ved udstillinger bliver hundene bedømt ud fra racestandarden og for nogle hunderacer kan hunden kun avlsgodkendes, hvis den til en vis grad opfylder racestandarden.
Det er FCI, Fédération Cynologique Internationale, der fastsætter standarden. DKK har ansvaret for at der findes en dansk oversat standard for de forskellige hunderacer.